LUK Sitet Mine Penge Gør Gavn bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Kystfisker Kompagniet ApS Jordbrug & Fødevarer (Økologi og miljø)

På havnekajen i Korsør fiskerihavn holder den mindre fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomhed Kystfisker Kompagniet til. Kystfisker Kompagniet er stiftet, ejet og drevet af kystfiskere, hvis fornemste opgave er at levere fisk af allerhøjste kvalitet til fair priser.

Bæredygtighed er et vigtigt element hos virksomheden, der blandt andet sikrer et lavt energiforbrug ved at bruge passive fiskeredskaber, der påvirker havbunden og det lokale økosystem mindst muligt. Derudover opkøber og forarbejder Kystfisker Kompagniet udelukkende fisk, der er fanget med skånsomme redskaber som garn, snurrevod og kroge.

Der bliver opkøbt fisk direkte fra danske kystfiskere i hele Danmark, men særligt dagsfangede kvalitetsfisk fra de indre farvande er i fokus. Og det er ikke kun fiskenes tarv, der bliver værnet om. Kystfisker Kompagniet arbejder også for at sikre fiskerne de bedste afregningspriser, da de mener, at tilfredse fiskere er den vigtigste forudsætning for levende havne og et fremtidigt kystfiskeri.

Kystfisker Kompagniet arbejder tæt sammen med Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri (FSK) og den internationale forening for kystfiskere LIFE (Low Impact Fishers of Europe), som arbejder for at forbedre vilkårene for kystfiskere over hele kloden.

Hjemmeside: www.kystfiskerkompagniet.dk

Andre projekter i Jordbrug & Fødevarer

Læs mere

Adresse:
Baadehavnsvej 9
4220 Korsør
DENMARK
Telefon:
58351218
E-mail:
david@kystfiskerkompagniet.dk

Hjemmeside

Økologi og miljø
Jordbrug & Fødevarer

Merkur arbejder for at fremme et landbrug og en fødevareforædling, som tager hensyn til natur og miljø. Vi skal kunne producere fødevarer uden at undergrave muligheden for også at producere i fremtiden. Derfor lånefinansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, forædling og handel med økologisk og biodynamisk fremstillede fødevarer, naturprojekter samt foreninger med et økologisk/biodynamisk formål.