LUK Sitet Mine Penge Gør Gavn bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Hesselbjerggard Jordbrug & Fødevarer (Økologi og miljø)

Hesselbjerggaard er på 38 Ha i Lejre Kommune, 10 km vest for Roskilde. Gården er en typisk udflyttergård fra landsbyen Kattinge. Gården er fra 1790´erne og kan med sine bygninger og beliggenhed fortælle landbrugets kulturhistorie i Danmark. Gården drives som et alsidigt økologisk landbrug med dexterkøer og gotlænderfår i naturplejen. Desuden har de grøntsagsproduktion på friland og i væksthus, ægproduktion og mange slags frugt og bær. Gården har en omfattende formidlingsaktivitet, en gårdbutik og på det gamle kornloft arrangeres lejlighedsvis aftener med mad, meninger og kultur på programmet. Besøgende kan ankomme med trækfærgen, gå en tur og nyde livet uden for byen og tid til at refleksion over deres egen livsform.

Fra gården sælges blandt andet økologisk kalvekød med et Velfærdsdelikatessestempel fra Dyrenes Beskyttelse. Kalvene går længe hos deres mor, og de får kun græs og mælk. Når de slagtes, sker det så nænsomt som muligt; de skydes på marken, efter en dyrlæge har godkendt dem. Og herefter langtidsmodnes kødet hos slagteren.

Hjemmeside: www.hesselbjerggaard.dk

Andre projekter i Jordbrug & Fødevarer

Læs mere

Adresse:
Buesøvej 12
4000 Roskilde
DENMARK
Telefon:
+45 51325551
E-mail:
michael@hesselbjerggaard.dk

Hjemmeside

Økologi og miljø
Jordbrug & Fødevarer

Merkur arbejder for at fremme et landbrug og en fødevareforædling, som tager hensyn til natur og miljø. Vi skal kunne producere fødevarer uden at undergrave muligheden for også at producere i fremtiden. Derfor lånefinansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, forædling og handel med økologisk og biodynamisk fremstillede fødevarer, naturprojekter samt foreninger med et økologisk/biodynamisk formål.