LUK Sitet Mine Penge Gør Gavn bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Futastic Structures Bæredygtigt Byggeri & Energi (Økologi og miljø)

Futastic Structures + We Make Space er en lille arkitekttegnestue, der arbejder på at vride nogle af menneskets rum og bygninger ud af den retvinklede kassetænkning, og ind i en sanselig oplevelsesrig virkelighed. En virkelighed med rum der opfordrer vores krop, sind og sanser til flere måder at opholde sig i og udfolde sig på i det fysiske rum.

Virksomheden har base i Aarhus, og drives af arkitekterne Maibritt Skjoldborg Jensen og Paw Stryhn, som har fokus på at organisere interessante rum med nye funktions- og opholdsflader. De arbejder meget med forskudte og vinklede flader, der danner lokale rumligheder uden at skabe en følelse af at være lukket inde bag fire vægge.

Futastic Structures + We Make Space udfører midlertidige funktionsunderstøttende grundrum, indretning og ombygning af eksisterende rum, samt design af visionære arkitekturprojekter. De har i de seneste år arbejdet meget med biblioteker og skoler.

Hjemmeside: www.futastic.com

Andre projekter i Bæredygtigt Byggeri & Energi

Læs mere

Adresse:
Frederiks Alle 64 B 2.tv
8000 Aarhus C
DENMARK
Telefon:
86 20 29 09
E-mail:
info@wemakespace.dk

Hjemmeside

Økologi og miljø
Bæredygtigt Byggeri & Energi

Merkur arbejder for at fremme et byggeri og energiforbrug, der tager hensyn til miljøet og klimaet, og som giver huse, der er sunde at bo i. Derfor lånefinansierer vi solceller, vindmøller, bæredygtige byggevirksomheder, genanvendelse af byggematerialer og arkitekter, rådgivere og foreninger, som arbejder for et økologisk og bæredygtigt byggeri og en vedvarende energiproduktion.